Hvad er ketoner? Ketose forklaret videnskabeligt

Hvad er ketoner?

Ketoner er molekyler, som dannes i kroppen, når fedt nedbrydes og bruges som energikilde i stedet for kulhydrater. Det sker især, når tilgængeligheden af glukose i blodet er lav – for eksempel ved sult, faste, lavkulhydratkost eller ved visse medicinske tilstande som type 1-diabetes. Når mængden af ketoner i blodet stiger, kaldes det ketose.

Ketoner produceres i leveren gennem en proces, der kaldes ketogenese, hvor fedtsyrer omdannes til tre forskellige ketonstoffer: beta-hydroxybutyrat, acetoacetat og acetone. Disse ketonstoffer transporteres derefter via blodet til forskellige organer, hvor de bruges som energi – især af hjernen, som ellers er afhængig af glukose. Ketoner er altså et naturligt og vigtigt alternativt brændstof for kroppen, når kulhydratniveauerne er lave.

Sundhedspersonale bruger ofte særlige teststrimler eller målere til at påvise ketoner i blod eller urin. Ved faste eller lavkulhydratkost er let til moderat ketose som regel en normal tilstand. Hos personer med type 1-diabetes kan høje ketonniveauer sammen med insulinmangel derimod være tegn på begyndende ketoacidose, som er en alvorlig tilstand. Der findes også andre, mere sjældne medicinske årsager til ketoner i urinen.

Hvornår opstår ketose?

Ved faste eller længere perioder uden mad

Efter cirka 12–24 timer uden mad er leverens glykogenlagre ofte kraftigt reducerede, hvilket gør, at kroppen i stedet begynder at producere flere ketoner fra fedt.

Ved lavkulhydratkost eller ketogen kost

Ved en kost med meget få kulhydrater – under 50 gram om dagen – skifter kroppen gradvist fra primært at bruge glukose til i højere grad at bruge fedt og ketoner som energi.

Ved længere udholdenhedstræning

Ved længere og mere udholdenhedspræget træning forbruges musklernes glykogenlagre. Hvis du samtidig spiser få kulhydrater eller træner fastende, kan kroppen øge fedtforbrændingen og ketonproduktionen. Kort, eksplosiv højintensiv træning drives derimod mest af glukose og giver i sig selv ikke samme ketonproduktion.

Ved insulinmangel og diabetes

Hos personer med type 1-diabetes – eller ved udtalt insulinmangel – kan ketoner dannes i store mængder, hvis insulinniveauet bliver for lavt, og blodsukkeret stiger.

Hvordan påvirker ketoner kroppen?

Ketoner påvirker kroppen på flere niveauer – især gennem energimetabolisme, hormoner, hjernen og appetitregulering.

Metabolisk fleksibilitet

Når glukoseniveauet i blodet er lavt, kan mange væv i stedet bruge ketoner som brændstof. Leveren danner ketoner fra fedt, og de transporteres via blodet til blandt andet hjernen og musklerne, hvor de indgår i cellernes energiproduktion. På den måde kan kroppen fortsætte med at fungere, selv når tilgangen til kulhydrater er begrænset. At kroppen kan skifte mellem at bruge kulhydrater, fedt og ketoner kaldes metabolisk fleksibilitet – en vigtig del af evnen til at tilpasse energihåndteringen efter situation og tilgængelighed.

Alternativ energikilde for hjernen

Hjernen kan bruge ketoner – især beta-hydroxybutyrat – som brændstof. Studier viser, at ketogene interventioner i nogle tilfælde er forbundet med forbedrede kognitive funktioner hos visse personer og ved bestemte sygdomstilstande.

Påvirkning af appetitregulering

Forskning viser, at ketose og ketogen kost kan påvirke sult- og mæthedshormoner. Hos nogle hænger ketose sammen med mindre appetit, mindre trang og et lavere spontant energiindtag, hvilket kan understøtte vægttab.

Effekt på blodsukker og insulin

Ketogen kost kan sænke blodsukkeret, reducere behovet for insulin og forbedre insulinresistens – især hos personer med overvægt eller type 2-diabetes. Effekten hænger primært sammen med lavere kulhydratindtag, mindre glukoseproduktion i leveren og vægttab.

Nedbrydning af fedt

Ved ketose bruger kroppen mere fedt som brændstof. Det kan være både fedt fra kosten og fedt lagret i kroppens fedtvæv. Fedtforbrænding forveksles nogle gange med fedttab, men det er ikke det samme. Fedtforbrænding siger blot noget om, hvor energien kommer fra. For at tabe sig og reducere fedtmasse kræves der altid et energiunderskud over tid.

Er ketose farligt? Symptomer på ketoacidose

For raske personer uden diabetes er ketose som regel en normal og ufarlig tilstand. Ved for eksempel faste, lavkulhydratkost eller ketogen kost går kroppen over til at bruge fedt og ketoner som brændstof. Dette kaldes nogle gange fysiologisk ketose og er en del af kroppens normale energitilpasning.

Det, der kan være farligt, er ketoacidose. Det er en akut, alvorlig tilstand, hvor ketonniveauerne i blodet bliver meget høje, samtidig med at udtalt insulinmangel gør, at blodets pH falder (acidose). Det ses især ved type 1-diabetes, men kan i nogle tilfælde også forekomme hos personer med type 2-diabetes.

Symptomer på ketoacidose kan være:

• mavesmerter
• kvalme og opkast
• træthed og generel sygdomsfølelse
• forvirring
• dyb, hurtig vejrtrækning
• nogle gange ånde med lugt af acetone

Hvis du har diabetes og får sådanne symptomer – især i kombination med højt blodsukker og ketoner i blod eller urin – skal du altid søge akut lægehjælp. Ved ketoacidose kan indlæggelse være nødvendig, og tilstanden kan blive livstruende uden behandling.

Ketoner i blodet (mmol/L)

For at vide sikkert, om kroppen er i ketose, skal man måle ketonstoffer i blod, urin eller udåndingsluft. Det mest almindelige er at måle ketoner i blodet, angivet i mmol/L.

• Under ca. 0,3 mmol/L – ingen eller meget lav ketose, svarer oftest til en “almindelig” blandet kost.
• Ca. 0,5–3 mmol/L – let til moderat ketose, typisk ved lavkulhydrat- eller ketogen kost.
• Ca. 3–7 mmol/L – dybere ketose, kan ses ved længere faste eller meget strikt ketogen kost hos raske (fysiologisk ketose).

Hos personer med diabetes bør ketonniveauer over ca. 1,5–3 mmol/L tages alvorligt, især hvis blodsukkeret også er højt. Fra omkring 3 mmol/L og opefter sammen med lav pH (acidose) taler det for diabetisk ketoacidose, som er en akut tilstand.

Hvilke effekter rapporteres ved ketose?

Forskning og kliniske observationer viser, at ketose kan give forskellige effekter afhængigt af individ, kostmodel og helbredstilstand. Blandt de mest undersøgte effekter er:

• forbedret blodsukker- og insulinregulering hos personer med type 2-diabetes, især i studier hvor ketogen eller meget lavkulhydratkost kombineres med vægttab
• mindre sult og mindre trang hos nogle
• færre anfald hos personer med sværbehandlet epilepsi

Studier tyder også på, at ketose og ketogene kostmønstre kan have positive effekter ved metaboliske sygdomme som type 2-diabetes, fedme og metabolisk syndrom – i hvert fald på kort sigt. Når kroppen producerer ketoner, øges brugen af fedt som brændstof, og insulinniveauet falder, hvilket kan give mere stabile blodsukkerniveauer og mindre belastning af bugspytkirtlen. En del af forbedringerne ser dog ud til at hænge sammen med vægttab og lavere energiindtag – ikke kun med ketonerne i sig selv.

Ketose er ikke en garanti for vægttab, men kan bidrage til, at nogle lettere kan regulere energiindtaget. Effekterne varierer mellem personer, men ketose fremhæves i forskningen som en mulig del af en bredere strategi til at støtte metabolisk sundhed.

Passer ketose til alle?

Ketose er en fysiologisk normal tilstand, som kan opstå ved faste eller lavkulhydratkost, men den er hverken nødvendig eller optimal for alle. Nogle oplever, at de har det godt på lavkulhydrat- eller ketogen kost, mens andre får træthed, hovedpine, mavegener eller lavere præstationsevne ved træning.

Derudover er ketogen kost uegnet – eller bør bruges med stor forsigtighed – ved visse medicinske tilstande og kræver ekstra vurdering ved graviditet, amning og nogle kroniske sygdomme. Personer med diabetes (især insulinbehandlede) eller andre alvorlige sygdomme bør altid drøfte større kostændringer med læge og andet sundhedspersonale.

Opsummering

Ketose er en naturlig metabolisk tilstand, hvor kroppen producerer ketoner som alternativ energikilde til glukose. Den opstår ved faste, sult, ketogen kost eller når glykogenlagrene er udtømte. Ketoner kan da bruges som brændstof af både hjernen og andre organer, og forskning viser, at ketose kan påvirke blandt andet appetitregulering, insulinfølsomhed og blodsukkerkontrol.

Samtidig er ketose ikke et mål i sig selv for alle, og effekterne varierer fra person til person. For de fleste er ketose først og fremmest et eksempel på kroppens evne til at tilpasse sig og skifte mellem forskellige energikilder afhængigt af situationen.

‍

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.